
Vi ønsker at være dit naturlige valg.
Hjørring Dyrehospital er et dyrehospital, hvor vi har
specialiseret os i at behandle kæledyr - fordi det er det vi kan
li´
Vi ønsker at være stedet som løser de problemer du måtte have
med dit kæledyr, og:
- Være dit naturlige valg af dyrlæge, når det drejer sig om
behandling af sygdom. Både ved simple og mere komplicerede
tilstande.
- Være dit naturlige valg af dyrlæge, når du ønsker at forebygge
sygdom hos dit kæledyr.
- Være dit naturlige valg af dyrlæge, når du har brug for råd og
vejledning.
Det håber vi at opnå gennem:
- at koncentrere os om et enkelt område - vi
arbejder udelukkende med kæledyr. Primært hunde og katte.
- at tage os af alle dine problemer. Hjørring
Dyrehospital skal vedblive, at være stedet hvor vi tager hånd om
alle dine problemer - og ikke glemmer at små problemer kan
have lige så stor betydning for dig som de store.
- løbende at uddanne os. To af hospitalets
dyrlæger er uddannet som fagdyrlæger vedrørende sygdomme hos hund
og kat. Vi har fokus på at alle medarbejdere løbende udddanner og
udvikler sig. Dyrlæger såvel som veterinær- og
veterinærsygeplejerskeelever.
- at følge med - og gerne gå foran. Vi ønsker at
Hjørring Dyrehospital på alle områder optræder dynamisk, med
konstant fokus på at opsøge viden og udvikle færdigheder og
serviceydelser. Dette selvfølgelig af hensyn til dig som klient,
men også for at være en arbejdsplads, hvor det gennem selvudvikling
og engagement forbliver en interessant arbejdsplads for den
enkelte medarbejder.
- at kende vore begrænsninger. Hjørring
Dyrehospital skal være stedet hvor vi er så fagligt kompetente, at
vi kan se og erkende de mest komplicerede problemstillinger - og
samtidig erkende, at vi ikke altid kan løse problemet og derfor
henvise til behandling hos kollegaer, med specielle kompetencer på
disse områder.